VEJLBY IDRÆTS KLUB Idræt for alle Vejlby Idræts Klub, beliggende på Hvidkildevej i det nordlige Århus, er stiftet i 1949 og tæller afdelingerne gymnastik, fodbold, tennis, svømning og badminton. Klubben benytter faciliteter på Hvidkildevej, der tæller boldbaner, tennisbaner og Århus Gymnastik og Trampolincenter. Derudover har klubben aktiviteter i Vejlby-Risskov Centeret, på og omkring Jellebakkeskolen samt på Vejlby skole. VIK siger ”bredden først”, hvormed der menes, at klubbens fokus først og fremmest er rettet mod at tilbyde brede idrætstilbud, hvor der er plads til alle. Som gammel landsbyklub er VIK stadig fast forankret i det lokale miljø i Vejlby og omkring Jellebakkekvarteret. Elitearbejdet er der også blevet plads til i enkelte afdelinger. For VIK er vigtigt, at dette arbejde er startet som en udløber af de enestående resultater, der er skabt med baggrund i bredden. Herunder hører at eliteudøverne er aktive i klubbens foreningsarbejde og er instruktører og rollemodeller for de yngre. så når vi siger idræt for alle, ja så mener vi det |